


Bayern München stod lørdag eftermiddag over for en på papiret overkommelig opgave, da de på Allianz Arena tog imod Augsburg.
De tyske mestre kom planmæssigt foran efter 23 minutter.
Michael Olise slog et hjørnespark ind i feltet, hvor midterforsvareren Hiroki Ito headede bolden sikkert i nettet. Det var Olises 14. assist i Bundesligaen i denne sæson.
Herefter jagtede Bayern München en scoring til 2-0 inden pausen, men uden held.
I anden halvleg fik gæsterne bedre fat i opgøret og lykkedes med at lukke ned for Bayern-offensiven.
Artiklen fortsætter efter billedet

Augsburgs gode periode kastede udbytte af sig i det 75. minut, da Mert Komur sendte et hjørnespark ind i feltet. Bayern-keeper Jonas Urbig forsøgte at gribe bolden, men mislykkedes, og Arthur Chaves kunne derfor heade udligningen i mål.
Efter udligningen satte Bayern München alle sejl ind i jagten på en ny føring, men det var nok engang gæsterne, der fik netmaskerne til at blafre.
Dimitrios Giannoulis sendte et hårdt indlæg ind til Han-Noah Massengo, der sikkert satte indersiden på bolden og i kassen til 2-1.
Bayern München satte sig tungt på spillet i resten af kampen, men Augsburg holdt stand.
Bayern tabte derfor overraskende kampen, og blev tildelt sæsonens første nederlag i Bundesligaen.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
Augsburg
Bayern München
Bundesliga





































