2026-02-06 20:05:00

Stort skulderklap: Noah Nartey tilføjet i Europa League-trup

Noah Narteys fine start Lyon er blevet belønnet med plads i Europa League-truppen. Det fremgår på UEFA's hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 21. runde

FT

NAN

0 - 1

LYO

Noah Nartey kan ende med at spille europæisk fodbold for Lyon i denne sæson.

Den danske U21-landsholdsspiller er blevet indlemmet i Lyons opdaterede Europa League-trup, fremgår det på UEFA's hjemmeside.

Endrick og Roman Yaremchuk er også tilføjet i franskmændenes trup.

Lyon havde en stærk gruppespilsfase i Europa League og endte på førstepladsen. 

Det betyder, at Nartey og holdkammerater først træder ind i 1/8-delsfinalerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Stort skulderklap: Noah Nartey tilføjet i Europa League-trup
Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Nartey fik i den seneste spillerunde i Ligue 1 debut i Lyon-trøjen – og udnyttede chancen maksimalt. 

Han scorede kampens eneste mål mod Lille og spillede samtlige 90 minutter.

Cheftræner Paulo Fonseca roste debutanten efter opgøret. 

– Han er god til at håndtere pres og mister sjældent bolden. Han træffer gode beslutninger i den sidste tredjedel af banen.
– Han havde en rigtig god debut, men han skal stadig lære holdet og vores spillestil bedre at kende.

Noah Nartey nåede 71 førsteholdskampe i Brøndby, som han skiftede til som 15-årig. I Lyon har han skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2030.

Lyon har desuden løftet sløret for, hvordan de økonomiske detaljer hænger sammen i Nartey-transferen. Det kan du læse mere om her.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 21. runde

FT

NAN

0 - 1

LYO

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce