2025-08-04 19:50:58

Stortalent shinede i Liverpools storsejr

Rio Ngumoha og Darwin Núñez strålede, da Liverpool bankede Athletic Club med 4-1 i den første af to træningskampe mellem de to mandskaber. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIV

4 - 1

BIL

2'
10
Rio Ngumoha
Mål
5'
20
Darwin Nunez
Mål
42'
30
Álex Padilla
Selvmål
58'
40
Harvey Elliott
Mål
76'
41
Gorka Guruzeta
Mål

Det var et godt og grundigt blandet Liverpool-mandskab, der mandag aften tog imod Athletic Club til den første af to træningskampe mellem holdene. 

Arne Slot havde valgt et par rutinerede kræfter i form af blandt andre Darwin Núñez, Andy Robertson og Alexis Mac Allister, mens der også var blevet plads til ungdommen – mere om det senere. 

Først og fremmest skal det nævnes, at Anfield kortvarigt måtte evakueres inden kampstart, fordi en alarm gik på stadion. Læs mere her

Der kom hurtigt styr på tingene, og da bolden så rullede, var Liverpool klart bedst. 

Det tog da også kun 16-årige Rio Ngumoha færre end to minutter at score til 1-0, da han modtog bolden på midten, drev den hele vejen ned til Athletic Clubs felt og lossede den i kassen med indersiden. 

Stortalentet var dog slet ikke færdige, og meget kort tid senere noterede han sig et oplæg. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -Stortalent shinede i Liverpools storsejr
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Et indlæg fra unge Ben Doak fandt pandebrasken på endnu yngre Ngumoha, der headede bolden ned til Darwin Núñez, som fra kort afstand lagde den ind. 

Så stod det 2-0 efter fem minutters spil, og Athletic Club var helt i knæ. 

I minut tyve blev kampen pauset til ære for afdøde Diogo Jota, hvis trøjenummer selvsagt var 20, og her rejste alle på Anfield sig op og gav en klapsalve. 

Liverpool fortsatte efterfølgende med det høje energiniveau, og det kastede en 3-0-scoring af sig. 

En velspillende Ben Doak lossede på kassen fra en spids vinkel, og selvom sparket sad nogenlunde lige på gæsternes målmand, Álex Padilla, gik den under ham og i nettet, hvilket sørgede for en stor pauseføring til hjemmeholdet.

Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Føringen skulle blive endnu større, kort inden uret havde rundet en time. 

Kostas Tsimikas satte et angreb op over venstreflanken, hvorefter han fandt Darwin Núñez, som lagde den af til en nem scoring for Harvey Elliott. 

Med en 4-0-stilling var Liverpools sejr ikke i fare, og den engelske storklub gik da også efterfølgende lidt i stå. 

Det kastede en reducering af sig for Athletic Club ved Gorka Guruzeta, der eksekverede på en yderst uheldig clearing fra den unge midterforsvarer Luca Stephenson. 

Du kan se scoringen nederst i denne artikel. 

Det blev alt fra den første træningskamp mellem Liverpool og Athletic Club, som endte med 4-1. De to mandskaber spiller igen klokken 21:00 – velsagtens med helt andre holdopstillinger.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIV

4 - 1

BIL

2'
10
Rio Ngumoha
Mål
5'
20
Darwin Nunez
Mål
42'
30
Álex Padilla
Selvmål
58'
40
Harvey Elliott
Mål
76'
41
Gorka Guruzeta
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce