










Wales og Bosnien-Hercegovina skulle torsdag kæmpe om en plads videre til den afgørende playoffkamp om en plads til VM.
Første halvleg endte målløs, selvom der var optræk til chancer i begge ender. Den sidste skarphed manglede for begge mandskaber, der gik til pause 0-0.
Efter 50 minutter kom kampens første scoring.
Den tidligere Manchester United-spiller Dan James modtog bolden i dybden, hvorefter han løb mod mål og leverede et missil, der fløj i nettet fra distancen.
Efterfølgende havde Bosnien enkelte muligheder, men med få minutter igen kom udligningen.
Veteranen Edin Dzeko hoppede højest i forbindelse med et hjørnespark, og han kunne på flot vis heade bolden i mål og sende kampen i forlænget spilletid.
I den forlængede spilletid forsøgte holdende at true hinanden, men jo længere kampen skred frem, desto større fokus kom der på defensiven.
Wales var i de sidste sekunder tæt på at score, men ind ville bolden ikke, og dermed skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence.
Her trak Bosnien-Hercegovina det længste strå.
Bosnien-Hercegovina møder Italien på tirsdag.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere

Wales
Bosnien-Hercegovina
VM kval. UEFA

























