

Sydafrika slog via et sent straffespark tilbage og hev et 1-1-resultat i land mod Tjekkiet torsdag aften.
Det var nationernes anden gruppekamp ved VM, og det startede klart bedst for tjekkerne, der allerede tog føringen efter seks minutters spil.
Her sendte Michal Sadilek sin nation i front med en resolut afslutning tæt under mål.
Den sydafrikanske defensiv var alt for tøvende i sekvensen op til målet, og det kostede altså dyrt.
Efter målet var der flere lovende muligheder i begge ender, men det forblev uden scoringer helt frem til det 83. minut.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her pegede kampens dommer pludselig på pletten, efter at bolden ramte en tjekkisk arm i eget felt.
Teboho Mokoena tog sig af den gyldne mulighed fra 11-meter-pletten og hamrede bolden i mål med stor selvfølgelighed.
Således sluttede opgøret 1-1.
Resultatet efterlader begge nationer med et enkelt point efter to gruppekampe ved VM.

Slukkes AGF's CL-drøm af Niels Frederiksen?
Hattrick | Afsnit 110Jonas Lössl stopper karrieren som professionel fodboldspiller, men fortsætter i FC Midtjylland i en anden rolle. Vi kigger tilbage på keeperens karriere.
Læs mere
FIFA VM
Sydafrika
Tjekkiet




































