Hearts går på rov i de lavere engelske rækker.
Den skotske klub har torsdag købt den 24-årige stopper Malachi Fagan-Walcott, der kommer til fra York City.
York City oplyser, at der er tale om et rekordsalg, men ikke hvor meget det er.
Malachi Fagan-Walcott spillede i den netop overståede sæson 37 kampe for York.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har desuden en fortid i Tottenham, hvor han spillede på klubbens akademi.
Nu går turen altså i stedet fra National League til Hearts, hvor han efter sommerferien skal være med til at spille Champions League-kvalifikation med skotterne.
Hearts sluttede som nummer to i Premiership i den seneste sæson.

Hearts
York
Premiership































