


Strømsgodset med Henrik Pedersen i spidsen er inde i noget af en stime med fem uafgjorte i træk. Og trods besvær hev de også det ene point ud af aftenens hjemmekamp mod Start.
Godset, som havde Mikkel Maigaard i startopstillingen, kom bagud på et straffespark mod slutningen af første halvleg. Det blev sat ind af Superliga-kendingen Christian Bolanos, som efterhånden er blevet 36 år.
Midtvejs i anden halvleg blev udsigterne til point endnu værre for Strømsgodset, som fik Jack Ipalibo sendt i bad for to gule kort.
Men uafgjort blev det alligevel til, hvilket Moses Maiwa sørgede for med et kvarter igen, da han klaskede bolden i mål fra tæt hold.
Strømsgodset kørte resultatet hjem i undertal og er placeret midt i Eliteserien.
For mange af Eliteseriens øvrige danskere var der sejre i aftenens spillerunde. Sammy Skyttes Stabæk bankede Aalesund med 4-0, mens Mikkel Deslers og Benjamin Hansens Haugesund slog Sarpsborg 2-0.


Strømsgodset
Aalesund
Haugesund
Sarpsborg 08
Start
Kristiansund BK
Norge Eliteserien

































