VM -Stryger: Australien bliver noget helt andet
2018-06-17 16:15:01
Foto: Getty Images

Stryger: Australien bliver noget helt andet

Jens Stryger Larsen nød oplevelsen i 1-0-sejren over Peru og spår, at kampen mod Australien bliver noget helt andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

PER

0 - 1

DAN

45'
00
Christian Cueva
Brændt straffe
59'
01
Yussuf Poulsen
Mål

Jens Stryger Larsen spillede hele kampen som venstreback, da Danmark lørdag kom godt fra land ved VM med en 1-0-sejr over Peru.

Stryger erkender, at Danmark havde det svært i kampen mod et veloplagt Peru-mandskab.

- Det var en hårdt tilkæmpet sejr. Vi kom skidt fra start og blev sat under et voldsomt pres. Vi kunne ikke rigtig få gang i spillet, så det var en hård og svær kamp, siger Stryger til bold.dk.

- Det er bare ikke altid, man spiller det bedste fodbold i disse premierekampe, men det var super vigtigt, at vi fik de tre point og fik skabt et godt udgangspunkt.

Kampen blev spillet i en flot kulisse, hvor stadion var fyldt godt op med tusindevis af veloplagte Peru-fans, mens knap 1.000 roligans også forsøgte at støtte Åge Hareides spillere.

Selvom de fleste fans hold med Peru, nød Stryger oplevelsen.

- Vi havde da en lille udebane, da deres fans var mødt så talstærkt op, men det var en stor oplevelse at spille en VM-kamp i sådan en kulisse foran et fyldt stadion.

- Man har altid drømt om at spille ved et VM, og det krillede da noget i benene. Jeg ved ikke, om vi var decideret nervøse, jeg nød i hvert fald bare kulissen.

Bliver anderledes mod Australien
Mange danske spillere erkendte efter sejren, at det danske spil skal være bedre i de kommende kampe mod Australien og Frankrig.

Jens Stryger Larsen forventer, at opgøret mod Australien bliver helt anderledes end kampforløbet mod Peru.

- Kampen mod Australien bliver noget andet. Vi skal se på, hvad vi kan gøre bedre, og så er vi klar til en kamp, hvor der helt sikkert vil være meget mere fysik.

- Det var super vigtigt at tage sejren i første kamp i håbet om at komme videre fra gruppespillet, hvilket vi selvfølgelig tror meget på nu, siger Stryger til bold.dk.

Australien tabte lørdag med 2-1 til Frankrig.

mikkel@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

PER

0 - 1

DAN

45'
00
Christian Cueva
Brændt straffe
59'
01
Yussuf Poulsen
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce