Sturm Graz har sendt Julius Beck på lån til svenske Elfsborg resten af kalenderåret.
Det sker et halvt år efter, at den østrigske klub købte den 20-årige dansker i Esbjerg fB.
Selvom der er inkluderet en købsoption i lejeaftalen, ser Strum Graz stadig potentiale i danskeren.
Det fortæller klubbens sportsdirektør Michael Parensen i forbindelse med udlejningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Julius er en ung spiller med et meget lovende potentiale, som har taget vigtige tidlige skridt hos os i de seneste seks måneder. Konsekvent spilletid på højt niveau er nu afgørende for hans videre udvikling.
- Lånet til Elfsborg giver ham fremragende muligheder i denne henseende, og vi vil nøje følge hans fremskridt i de kommende måneder. Vi er sikre på, at han vil få værdifuld erfaring der, og ønsker ham alt det bedste i sin tid i Sverige, udtaler Michael Parensen.
Julius Beck er noteret for seks kampe for Sturm Graz' førstehold.

Sturm Graz
Elfsborg
Bundesliga
































