Betrideildin -Succesfuld HB-dansker takker nej til ny aftale
2019-10-29 16:43:01
Foto: Getty Images

Succesfuld HB-dansker takker nej til ny aftale

24-årige Lasse Andersen har takket nej til HB Torshavns tilbud om en forlængelse og drager derfor videre i karrieren efter to succesfulde sæsoner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I 2018 skiftede stopperen Lasse Andersen Kjellerup og 2. division ud med den færøske topklub HB Torshavn. 

Det har været en stor succes for begge parter. Andersen har således været fast mand i forsvaret, og klubben vandt i 2018 mesterskabet, hvilket i 2019 blev fulgt op af en pokaltitel. 

Andersen fik i sommer også fire europæiske kampe under bæltet og scorede i Champions League-kvalifikationen mod HJK Helsinki, men nu slutter samarbejdet.

Danskeren har således takket nej til et tilbud om en forlængelse. 

- Klubben vil rigtig gerne forlænge, men jeg er kommet til et punkt, hvor jeg gerne vil prøve noget nyt, siger Andersen til bold.dk. 

HB sluttede 2019-sæsonen som nummer fire. Mesterskabet gik i stedet til den tidligere Brabrand-anfører Jesper Brinck og KI Klaksvik. 

 

 

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce