3F Superligaen blev i sidste uge og over pinse-weekenden sparket i gang igen.
Her gjorde flere spillere sig bemærket med store præstationer og en af de mest omtalte var vel FC Nordsjællands 18-årige venstrekant Kamaldeen Sulemana, som mod Silkeborg scorede et forrygende mål efter flotte driblinger i venstresiden.
Han har derfor fundet vej til rundens hold i runde 25, hvor han gøres selskab af sine to holdkammerater målmand Nicolai Larsen, som holdt buret rent, og målscorer Magnus Kofod.
Ligesom FC Nordsjælland, så har FC København også tre spillere med på rundens hold.
På Ståle Solbakkens mandskab gjorde 18-årige Mohamed Daramy sig bemærket med en fremragende hæl-assist til Rasmus Falk, inden han selv scorede senere i 4-1-sejren over Lyngby.
Falk er også at finde på rundens hold, ligesom holdkammerat Pep Biel er det. Han spillede sin nok bedste kamp i FCK-trøjen.
AC Horsens-defensiven var på en stor opgave mod førerholdet FC Midtjylland, men med Alexander Ludwig og Michael Lumb i forsvaret holdt man stand og holdt buret rent i den overraskende 1-0-sejr.
Desuden er Simon Jakobsen fra Hobro og Alexander Munksgaard fra AGF med, mens Esbjerg-angriber Yuri Yakovenko også er med.
Rundens hold i runde 25:
Nicolai Larsen, FC Nordsjælland
Alexander Munksgaard, AGF
Alexander Ludwig, AC Horsens
Simon Jakobsen, Hobro
Michael Lumb, AC Horsens
Pep Biel, FCK
Magnus Kofod, FCN
Rasmus Falk, FCK
Kamaldeen Sulemana, FCN
Mohamed Daramy, FCK
Yuri Yakovenko, Esbjerg
— 3F Superliga (@Superligaen) June 3, 2020

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


3F Superliga





























