2024-07-23 11:44:10

Sund respekt: FCM skal vise sig dygtigst i historisk kamp

Thomas Thomasberg fortæller om sund respekt for UE Santa Coloma, som FC Midtjylland tirsdag aften møder i Champions League-kvalifikationen i en historisk kamp for mandskabet fra Andorra.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 27. runde

FT

CFE

0 - 4

UES

FC Midtjylland indleder tirsdag aften jagten på klubbens andet gruppespil nogensinde i Champions League.

Tre kvalifikationsrunder venter, og første modstander er på papiret mere end bare overkommelig.

UE Santa Coloma fra Andorra er nemlig klar til FCM over to kampe, og det første foregår for danskernes vedkommende på udebane.

Mandskabet fra den lille nation mellem Frankrig og Spanien er relativt ukendt, men cheftræner i FCM, Thomas Thomasberg, fortæller til klubbens egen hjemmeside, at UE Santa Colomas to kampe fra første kvalrunde har hjulpet midtjyderne godt i forberedelserne.

- Vi har, som altid, gjort et grundigt forarbejde, og de to kampe mod FC Ballkani har givet os et fint indblik, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Sund respekt: FCM skal vise sig dygtigst i historisk kamp
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Klubben fra Andorra har aldrig tidligere spillet i Champions League-kvalifikationen, hvor de slog FC Balkani fra Kosovo ud.

Det var tilmed første gang nogensinde, at UE Santa Coloma ikke tabte en europæisk kamp i 16. forsøg i alt.

Seks gange i Europa League og senest sidste år i Conference League er holdet fra Andorra nemlig blevet ekspederet ud med lutter nederlag i første kvalrunde.

Nu er de så for første gang gået videre, og FC Midtjylland er derfor en historisk modstander for miniputterne, hvilket vækker sund respekt hos Thomasberg.

- UE Santa Coloma er et spanskinspireret hold, der gerne vil have bolden og spille med mange pasninger. De er dygtige på bolden, og vi ved, at de står foran en historisk kamp. Vi har sund respekt for alle vores modstandere, men vi skal vise, at vi er et dygtigere mandskab fra første fløjt, siger han til FCM's hjemmeside.

Vinderen af dobbeltopgøret mellem FCM og UE Santa Coloma møder enten ungarske Ferencváros eller The New Saints FC fra Wales i tredje kvalrunde til Champions League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 27. runde

FT

CFE

0 - 4

UES

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce