Sunderland lavede onsdag et historisk comeback i europæisk regi.
Det engelske mandskab spillede sig i sidste sæson til en europæisk plads i Premier League, og onsdag var det tid til at spille i Europa League for Sunderland.
Det er første gang i 53 år, at de var i aktion på en europæisk aften. En så historisk aften levede de også op til, da de mødte AZ Alkmaar på hjemmebane.
Det blev nemlig til en 1-0-sejr til det engelske mandskab, og efter opgøret var manager Regis le Bris en stolt herre af sit mandskab.
- Jeg er stolt af og tilfreds med spillerne, klubben og fansene. Det var en hård kamp, som ventet, fordi de er et virkelig godt hold, fortæller Regis le Bris til TNT Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var et historisk moment for holdet, og manageren fortæller også om, hvordan det føles at spille i europæisk fodbold igen.
- Det er for vildt, for at være ærlig. Hvis du havde sagt til mig, at det ville ske for fem år siden, ville jeg have sagt nej, og nu er vi her, og jeg prøver bare at nyde hvert et øjeblik. Vi fortjener det her øjeblik, og vi kommer til at gå efter endnu mere i denne sæson, lyder det fra Sunderland-manageren.
Næste gang Sunderland skal i aktion i Europa League, er det mod portugisiske Torreense.

Blandet nyt fra AGF
Hattrick | Afsnit 22AGF er videre i Pokalen med klubbens første sejr i ti forsøg, og undervejs gjorde Frederik Tingager comeback. Til gengæld er Kevin Yakob ude på ubestemt tid.
Læs mere
Sunderland
AZ Alkmaar
Europa League






















