Premier League -Sunderland-midt ude i seks til otte uger
2016-10-04 17:06:17
Foto: Getty Images

Sunderland-midt ude i seks til otte uger

Jan Kirchhoff er ude med en forstrækning i de næste seks til otte uger - det oplyser Sunderland på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sunderlands tyske midtbanespiller Jan Kirchhoff må i de kommende seks til otte uger se til fra tribunen. På klubbens hjemmeside oplyser man, at Kirchhoff har pådraget sig en forstrækning, som altså holder ham ude af holdet.

Skaden opstod i weekendens opgør mod West Bromwich, og en efterfølgende scanning har altså vist skadens omfang. Jan Kirchhoff blev skiftet ud efter 57 minutter i weekenden.

Den tyske midtbanespiller startede sæsonen med en forstrækning, som holdt ham ude af de første tre Premier League-kampe, og nu er den altså gal igen.

I Sunderland kan man glæde sig over, at der nu er 11 dage uden kampe. Klubbens næste modstander hedder Stoke, og den kamp spilles 15. oktober.

Sunderland har fået en horribel start på sæsonen i Premier League, hvor man i skrivende stund indtager sidstepladsen med blot to point efter syv kampe.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce