2026-04-16 17:07:02

Superliga-drømme i Esbjerg: Byen skal have lov

Esbjerg skal som by have lov til at drømme om 3F Superligaen, men internt i klubben holdes fokus på én kamp ad gangen, fortæller cheftræner Sancheev Manoharan til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 25. runde

FT

EFB

0 - 0

HIL

Med en hidtil ubesejret forårssæson har Esbjerg fB for alvor spillet sig ind i kampen om oprykning til 3F Superligaen. 

Klubben ligger aktuelt på andenpladsen i Betinia Liga med 41 point, og det giver forhåbninger i bybilledet om, at den traditionsrige klub på Vestkysten fra næste sæson er tilbage i landets bedste række efter seks års fravær. 

Men én ting er, hvordan fans og interessenter lader sig rive med. Noget andet er, hvordan stab, spillere og ledere internt i EfB tackler det interessante oprykningsræs. 

Det fortæller cheftræner Sancheev Manoharan i et interview med Bold.

- Byen skal have lov til at drømme. Det er det fedeste, at vi er kommet dertil, hvor vi kan give dem lov til det. Men i klubben skal vi bevare fokus og tage én kamp ad gangen, og det er alle på holdet og i klubben gode til, siger EfB-træneren.

Tanken kan strejfe
Sancheev Manoharan gør selv en dyd ud af at holde snuden i sporet og bevare de faste rutiner, selv om det for alvor begynder at spidse til i tabellen. 

Han holder sine vante op- og nedtaktsmøder med staben til EfB's kampe og bliver på den måde i hamsterhjulet med at tage én kamp ad gangen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Superliga-drømme i Esbjerg: Byen skal have lov
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det samme gælder for spillerne, der i cheftrænerens øjne har købt fuldkommen ind på en fast kultur om at have gode træningspas og rette blikket stift mod præstationerne kamp efter kamp.

- Vi arbejder meget med at være i nuet og tænke på alt det, vi kan gøre noget ved og så lade alt andet gå sin gang, siger EfB-træneren.

Han erkender, at han af og til lader tankerne drive ham frem i tid. Det er dog kun for en ganske kort stund.

- I en by af Esbjergs størrelse fylder det selvfølgelig mere, end det gør andre steder, og vi er jo også alle sammen mennesker. 

- En gang imellem kommer man til at tænke nogle tanker, når man sidder i sit stille sind. Sådan er det, og så kommer man tilbage til nuet igen, siger Sancheev Manoharan.

Superliga-krav i hverdagen
Da den nu 39-årige cheftræner blev ansat i Esbjerg i sommer, gjorde han det klart, at EfB's drøm om at vende retur til 3F Superligaen skulle starte med, at man internt stillede Superliga-krav til hinanden i hverdagen.

Ifølge Manoharan ville det på sigt give vestjyderne en bund, der kunne tillade drømme á la oprykning, og nu synes han efterhånden, at bunden er lagt. 

- Vi har bevist, at vi er konkurrencedygtige mod alle. Noget af det, der blev talt om, da jeg blev ansat, var, at man havde lidt svært ved at få noget med fra de tætte kampe mod de modstandere, der lå omkring vores klub eller lidt over. 

- Der er vi et andet sted nu. Bundniveauet er højere, og alle arbejder stenhårdt og fokuseret. På den måde er vi kommet rigtig langt, siger EfB-træneren.

Han hæfter sig desuden ved klubbens flotte ridt i Oddset Pokalen, hvor man spillede lige op med - og slog - Randers FC samt gjorde en god figur imod FC København. 

Forbandet tæt
Det er blot to point, der lige nu adskiller Esbjerg på andenpladsen fra Hillerød på fjerdepladsen, mens Lyngby på førstepladsen ikke er længere end fire point væk fra vestjyderne.

Det tætte ræs om top-2 sætter sit præg på kampene i oprykningsspillet, der på nær Lyngbys 3-1-sejr over Kolding alle er sluttet uafgjort eller med blot et enkelt mål i difference i de to første spillerunder.

I Esbjerg har Sancheev Manoharan arbejdet med spillernes mindset, når det hele spidser til. 

- Vi havde oplevelsen af, at vi et par kampe i træk havde indkasseret et mål mod slutningen af kampen. Vi har ændret lidt på nogle ting og taget nogle greb for at komme det til livs og stabilisere det. 

- Senest mod Hvidovre havde vi en del omstillinger til sidst, så jeg synes, vi er kommet godt efter det, siger EfB-træneren. 

Han letter desuden på hatten for det unge og relativt uerfarne mandskabs måde at tackle det hele på. 

- Det er bare forbandet tæt, og det er, fordi der er så meget på spil. 

- Jeg er enormt stolt over, hvordan drengene hidtil har været i det. Men nuancen er, at det bare er noget andet pludselig at stå i det ræs, vi gør nu. Det taler vi selvfølgelig om, siger EfB-træneren. 

Esbjerg tager fredag aften imod Hillerød hjemme på Blue Water Arena. Der er kickoff klokken 18.30. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 25. runde

FT

EFB

0 - 0

HIL

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce