FIFA har fremstillet som krav, at spillere, der udtages til VM, skal stå til rådighed for sit landshold senest fra 28. maj.
Det har fået konsekvenser for afviklingen af Superligaen og 1. division, bekræfter Divisionsforeningen nu i en pressemeddelelse.
Således afvikles 36. og sidste ordinære runde i Superligaen nu pinsemandag 21. maj, mens 1. division har sidste spillerunde søndag den 20. maj.
Herefter spilles de sidste playoff-kampe om op- og nedrykning i Superligaen henholdsvis den 24. og 27. maj.
Torsdag den 24. maj spilles finalekampen mellem nummer 7 og 3/4'eren fra mesterskabsspillet om en plads i Europa League-kvalen.
Fremrykningen er blevet mulig ved at smide en hverdagsrunde ind i Superligaen den 16. maj. I 1. division afvikles den ekstra hverdagsrunde 17. maj.
I Superligaen er de mest oplagte deltagere blandt andet Randers' islandske keeper Hannes Halldorsson, FCN-keeper Alex Runarsson, AaB's peruvianske Edison Flores, Brøndby-keeper Frederik Rønnow og FC København-duoen Robin Olsen og William Kvist.


3F Superliga
Betinia Liga




























