Efter fire sæsoner er Robert Lewandowski færdig i Barcelona.
Det efterlader i første omgang klubbens sportsdirektør Deco med opgaven at skulle finde en erstatning for den polske angriber i det kommende transfervindue.
En opgave, som Barca-bossen selv beskriver som værende tæt på umulig.
Det sker i et interview med Mundo Deportivo.
- Det er næsten umuligt at erstatte Robert. Han har været den bedste angriber i de seneste år, og alt det, han har gjort i Barca i disse år, er meget svært at erstatte.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men fodbold er sådan. Ferran kom som kantspiller og har udviklet sig til en 9'er, men nu er det tid til at træffe beslutninger og begynde at forstærke holdet, siger Deco.
Barca er allerede blevet kædet sammen med angribere som Julian Alvarez og Joao Pedro, men ifølge Deco er det for tidligt at sætte navne på de mulige angrebsemner.
- Det handler ikke om en bestemt profil. Vi udelukker ingen, og vi har heller ikke hentet nogen endnu, siger Deco, der heller ikke vil kommentere på, hvor Financial Fair Play bliver et problem for Barcelona.
- Det er interne forhold. Det eneste, vi kan garantere, er, at vi kommer til at arbejde, som vi gør hvert år. Vi har mistet en meget vigtig spiller i Robert, og selvfølgelig vil vi forsøge at forstærke holdet, afslutter han.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
Barcelona
La Liga






































