Der er Carabao Cup på menuen tirsdag aften.
Her skal Arsenal op mod Crystal Palace, og det er en opgave, som The Gunners' kaptajn, Martin Ødegaard, ser frem til, selvom han godt ved, at det ikke bliver let.
- Vores fokus er udelukkende på at vinde denne kamp, for vi ved alle, hvor godt et hold Crystal Palace er.
- De har givet os mange gode opgør i den seneste tid, og de har igen en rigtig god sæson. Så vi bliver nødt til at være på vores allerbedste for at vinde denne kamp, og vi vil gøre alt for at komme videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Arsenal ved allerede nu, at det er Chelsea, der venter i en eventuel semifinale.
- Det er lidt usædvanligt, at lodtrækningen allerede er blevet foretaget, og at vi ved, at vi skal møde Chelsea i næste runde, hvis vi kan vinde i aften, men det gør ingen forskel for den måde, vi går til denne kamp på.
- I denne turnering kan tingene gå rigtig hurtigt, og hvis vi kan vinde i aften, så føler man pludselig, at man er tæt på chancen for et trofæ. Så det er en stor motivation i denne kamp - vi er kun ét skridt fra en semifinale. Lad os få mest muligt ud af muligheden, for vi er her for at vinde trofæer, siger Ødegaard ifølge Arsenals hjemmeside.
Arsenal har allerede slået Brighton og Port Vale ud af turneringen.

Arsenal
Carabao Cup




























