Kasper Schmeichel havde en svær start i franske Nice, da han ankom efter at have spillet hele sin karriere i England.
Det kom blandt andet til udtryk i oktober, hvor målmanden blev buhet af hjemmepublikummet, hvorfor der, ifølge L'Equipe, gik rygter om, at 36-årige Schmeichel overvejede et januarskifte.
Det skete som bekendt ikke, og i de seneste kampe har landsholdskeeperen også vist, at han har fået vendt tingene på banen.
- Jeg tror, at han skulle lære, selvom han er en meget erfaren spiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han forlod en liga, han altid har spillet i, en klub han tilbragte mange år og et velkendt miljø.
- Han havde brug for at integrere sig her, så han kunne forstå, hvordan det fungerer. Han tager sine roller til sig, og vi høster frugterne af det på banen, siger Didier Digard på et pressemøde ifølge RMC Sport.
Under vinterens transfervindue blev Kasper Schmeichel blandt andet kædet sammen med et skifte til Bayern München, men det blev Yann Sommer, der blev hentet i stedet.
Schmeichel har denne sæson spillet 29 kampe i alle turneringer for Nice, hvor det er blevet til 10 clean sheets.

Nice
Ligue 1
























