


Det tog hårdt på Mikel Gogorza, da han i slutningen af august blev ramt af en skade.
Den 19-årige offensivspiller havde gang i en periode med stærke præstationer, og derfor gjorde det ondt pludselig at være sat ud af spil.
Det fortæller han i et interview med FC Midtjyllands klubmedie, efter at han søndag fik comeback i udekampen mod FC København.
- Det har været svært for mig selv at få en skade, lige efter at jeg havde scoret i Silkeborg. Jeg følte, at jeg var på toppen af verden, men så blev jeg hevet lidt ned af skaden, siger Gogorza.
Selv om det var svært lige til at starte med, har han fået meget ud af perioden uden for kridtstregerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var et langt og godt skadesforløb , hvor jeg havde en god dialog med den fysiske sektor. Det er gået hurtigt fremad, og jeg er kommet tilbage en uge tidligere, end vi havde regnet med.
- I forhold til hvor skidt det kunne have været, har det været fint og meget lærerigt. Og så fordi jeg ikke har været særlig meget skadet i min karriere, siger Mikel Gogorza.
Gogorza står noteret for to mål og en assist i 12 kampe for FCM i denne sæson

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































