2024-04-30 06:43:22

Svava meldes færdig i Real Madrid

Sofie Svava har ifølge transferjournalisten Ben Jacobs afvist at forlænge kontrakten med Real Madrid og har i stedet skrevet under med en anden europæisk storklub. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 26. runde

FT

MRF

0 - 1

RMA

Den danske landsholdsprofil Sofie Svava skifter til sommer arbejdsgiver. 

Det melder transferjournalisten Ben Jacobs, der oplyser, at den 23-årige venstre back har afvist at forlænge sin kontrakt med Real Madrid.

I stedet har hun skrevet under på en ny aftale med 'en anden europæisk storklub', som han formulerer det.

Den spanske gigant skulle ellers have forsøgt at overtale danskeren, men beslutningen var ifølge journalisten taget. 

Hvem der har fået fingrene i Svava ventes dog ikke at blive officielt før til sommer. 

Tidligere på måneden fortalte den danske back til Bold, at hun snart stod over for et valg i forhold til hendes kontraktsituation. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Svava meldes færdig i Real Madrid
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her luftede hun også en mindre frustration over manglende minutter. 

- Der er lidt i forhold til, om jeg skal blive i Real Madrid eller ej til sommer. Så der er en masse i gang i min klub derhjemme. 

- Det har nok også noget at gøre med, at jeg mangler lidt spilletid i Real Madrid, men det gider jeg ikke at gå for meget ind i, sagde hun blandt andet. 

Sofie Svava har tidligere repræsenteret Brøndby, FC Rosengård og Wolfsburg, inden hun i 2022 skiftede til Real Madrid. 

Hun er indtil videre noteret for 49 kampe på det danske A-landshold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 26. runde

FT

MRF

0 - 1

RMA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce