2. Division -Svendborg forfremmer andetholdstræner
Foto: www.fcsvendborg.dk
2017-01-13 15:49:01
Foto: www.fcsvendborg.dk

Svendborg forfremmer andetholdstræner

FC Svendborg har forfremmet klubbens andetholdstræner Jesper Jensen til førsteholdstræner, fortæller sportschef Anders Hjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Svendborg har stået uden træner, siden Michael Schjønberg forlod klubben efter efterårssæsonen, men nu er man nået frem til en løsning. Klubben har således bestemt sig for at forfremme klubbens andetholdstræner Jesper Jensen.

- Jesper bliver tovholder fra i morgen (lørdag, red.), hvor vi starter træningen frem mod forårssæsonen, siger sportschef Anders Hjort til bold.dk.

- Vi har ikke fundet hele konstellationen af trænerteamet endnu. Vi sonderer fortsat terrænet for at finde den træner, der skal hjælpe Jesper med at klare skærene i 2. division, siger Hjort.

- Vi er i dialog med flere forskellige trænere og håber på, at vi kan finde et match, som kan gå ind og assistere Jesper. 

Svendborg-sportschefen fortæller desuden, at Jesper Mikkelsen, som indtil nu har spillet på 2. divisionsholdet, fremover skal træne klubbens andethold.

Svendborg skal i foråret spille nedrykningsspil, hvor man kun lige nøjagtig er over nedrykningsstregen.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce