



Allsvenskan-sæsonen fandt sin afslutning søndag aften, da sidste spillerunde blev afviklet.
Inden runden var der kun noget på spil i nedrykningskampen, da Allsvenskan var afgjort i toppen af rækken.
Mjällby AIF havde vundet mesterskabet, mens sølv og bronze gik til Hammarby og GAIS.
Men i bunden var der spænding til det sidste.
Her kæmpede Östers IF, Degerfors IF og IFK Norrköping om overlevelse, og det endte med en stor forløsning for Degerfors IF.
De slog Brommapojkarna med 3-1, hvor danske Arman Taranis leverede en assist og var medvirkende til den vigtige sejr.
På samme tid tabte IFK Norrköping med 0-2 til IFK Göteborg, og derfor blev der rykket rundt i tabellen i sidste runde.
Degerfors IF sluttede lige akkurat på 13. pladsen med 30 point, som sikrer dem en ny sæson i Allsvenskan.
IFK Norrköping ender på 14. pladsen med 29 point, og de skal derfor ud i en playoff-kamp mod Örgryte IS om at overleve.
IFK Värnamo og Östers IF må med sikkerhed ned i Superettan i næste sæson.

Elfsborg
Mjällby
GAIS
AIK
BK Häcken
Norrköping
Djurgården
IFK Göteborg
Malmö FF
IFK Värnamo
Degerfors
Hammarby
Halmstad
Brommapojkarna
Östers IF
Sirius
Allsvenskan


































