Sverige har haft en katastrofal VM-kvalifikation, men får via Nations League alligevel en plads i VM-playoff.
Her er svenskerne placeret i seedningslag 4, som parres med lag 1, hvilket betyder, at Sverige møder enten Italien, Ukraine, Tyrkiet eller Danmark.
Både Roony Bardghji og Mattias Svanberg har sagt, at de gerne vil møde Danmark, men den holdning deler den svenske journalist og kommentator Olof Lundh ikke.
- Med tanke på hvor kort tid der er til playoff, indser man, at der kræves et mirakel for, at Sverige skal få sat et landshold sammen, der kan kæmpe med om at komme til VM.
- Nitten vil efter min mening være Danmark, som missede en klar VM-billet. Italien bliver også svære. Ukraine føles som den letteste modstander.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er naturligvis en spænding i et derby mod Danmark, men jeg tror næsten, at Italien er lettere end Danmark. Tyrkiet bliver nok allersværest, siger Olof Lundh ifølge Fotbollskanalen.
Sverige slutter sidst i sin VM-kvalgruppe bag Schweiz, Kosovo og Slovenien med sølle to point for seks kampe.
På den baggrund er Olof Lundh ikke voldsomt optimistisk frem mod playoff, hvor Sverige er sikre på at spille semifinalen på udebane.
- Efter dette efterår med så mange dårlige kampe… hvad har Sverige så at gøre til VM? Man må forbedre sig utrolig meget, hvis man skal have en chance for at nå slutrunden i 2026.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Sverige
Danmark
VM kval. UEFA
































