Jon Dahl Tomasson blev i oktober fyret som landstræner for Sverige.
Jon Dahl Tomasson nåede at stå i spidsen for Sverige i 18 kampe med et pointsnit på 1,61, inden et nederlag til Kosovo blev dråben.
Den danske træner kom flere gange også i fokus for sine 'uenigheder' med nogle af de svenske spillere - blandt andre Robin Olsen, som meddelte, at han trak sig fra landsholdet på grund af den daværende landstræner.
I stedet vogtede Viktor Johansson målet i Jon Dahl Tomassons sidste kampe.
Nu fortæller Stoke-keeperen, at han efterfølgende har været i kontakt med danskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg skrev og takkede ham for alt og for den tillid, jeg fik fra ham.
- Det var trist. Vi var alle en stor del af, at han blev fyret. Det er aldrig sjovt, når det sker, men nu gælder det om at se fremad, fortæller Viktor Johansson til Fotbollskanalen.
Det svenske fodboldforbund har efterfølgende ansat Graham Potter som ny landstræner.
Han debuterer lørdag aften som svensk landstræner i et VM-kvalifikationsopgør mod Schweiz.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Sverige
VM kval. UEFA




































