Han har spillet godt og vel 200 kampe for Malmö FF og seks landskampe for Sverige, og nu kan Guillermo Molins være på vej til dansk fodbold.
3F Superliga-oprykkerne fra Vejle jagter ifølge FotbollDirekt den rutinerede svensker, der angiveligt også har norske Sarpsborg som en bejler.
Vejle har allerede hentet forstærkninger i form af blandt andre Alexander Milosevic, Saeid Ezatolahi og Alexander Brunst, og nu kan endnu en tilgang altså være på vej til Nørreskoven.
Guillermo Molins startede karrieren i Malmö FF og har sidenhen været vidt omkring i klubber som Anderlecht, Real Betis, Panathinaikos og kinesiske Renhe.
I alt nåede Guillermo Molins 207 kampe, 57 mål og 35 assists for Malmö.
Vejle åbner den nye sæson i Superligaen ude mod AGF på mandag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vejle Boldklub
3F Superliga


































