2024-11-29 10:21:58

Svensk træner nyder Saudi-Arabien: Kun positive ting at sige

Jens Gustafsson storroser Saudi-Arabien og de lokale medier. Svenskeren har det virkelig godt i Al Fateh.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

ALS

2 - 2

ALF

Jens Gustafsson har siden august været cheftræner i saudiarabiske Al Fateh.

Svenskeren har resultatmæssigt fået en skuffende start, men han nyder tilværelsen i Saudi-Arabien.

Det udtaler han ifølge Fotbollskanalen på et pressemøde, hvor han blandt andet fremhæver medierne.

- Jeg har været i forskellige lande og siddet til pressekonferencer som denne med medierne. De respektfulde spørgsmål, som I stiller, er bare... det er en ære at svare på dem.

- Jeg har oplevet rene provokationer fra medier i andre lande. Jeg er taknemmelig for at få lov til at besvare jeres spørgsmål.

Uden for klubben er han også faldet godt til, udtaler han. 

- Min familie er her sammen med mig. Min datter elsker at gå i skole her. Min kone elsker at leve det liv, som I har budt os velkommen til. Og alle de mennesker, vi møder, er så venlige mod os. Vi har kun positive ting at sige om vores ophold her, udtaler Jens Gustafsson ifølge Fotbollskanalen.

Jens Gustafsson har bare vundet en enkelt kamp i spidsen for Al Fateh. Han har tabt ti kampe i 13 forsøg.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

ALS

2 - 2

ALF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce