2026-05-13 19:55:00

Svensson ærgrer sig: Kendte ikke til 'mærkelig' karantæneregel

FC Københavns Bo Svensson kendte ikke til reglen om, at cheftrænere kan tage karantæne med fra Superligaen til pokalturneringen, og kalder det mærkeligt, at Mike Tullberg af den grund derfor misser finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

FCK

0 - 1

FCM

Bo Svensson kommer ikke til at kunne se sin gode kollega Mike Tullberg under torsdagens pokalfinale. 

FC Midtjylland-træneren afsoner karantæne efter et gult kort i Superligaen i seneste spillerunde, og det holder ham fra opgøret, hvor FC København og midtjyderne skal ud i en direkte duel om titlen. 

Men selvom de er rivaler, havde Bo Svensson gerne set, at Mike Tullberg havde dirigeret sit mandskab fra sidelinjen. 

Det fortæller FCK-træneren til den skrevne presse forud for pokalfinalen.

- Det kan jeg godt ærgre mig over. Det havde jeg gerne set. Det var nok blevet lidt heftigt under kampen, men så er det også forbi, når det er forbi. Men det ærgrer jeg mig over. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Svensson ærgrer sig: Kendte ikke til 'mærkelig' karantæneregel
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bo Svensson har samtidig svært ved at forstå, hvorfor der gælder andre regler for trænere, når en spiller først ville afsone karantænen i Superligaen.

- Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at man ikke adskiller de to turneringer ad. Sådan er reglerne, men jeg kan da godt undre mig over, hvordan det kan være, der efterfølgende blev spurgt, om han selv kendte til reglen.

- Nej nej, det gjorde jeg ikke, indrømmer Bo Svensson.

Torsdagens pokalfinale fløjtes i gang i et udsolgt Parken klokken 17.00.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Så er vi i gang!

Drømmeklubben | Afsnit 2

De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.

Læs mere
-38:09

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

FCK

0 - 1

FCM

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce