2026-03-30 15:50:00

Svensson har ikke snakket med Neestrup: Vil være mærkeligt

Bo Svensson fortæller, at han forud for sin ansættelse ikke var i kontakt med Jacob Neestrup. Det vil være lidt mærkeligt, mener han og tilføjer, at han dog senere skal tale med Neestrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCK

7 - 0

SIF

Bo Svensson er landet i FC København som afløseren for Jacob Neestrup.

I mandagens pressemøde i Parken blev den nye cheftræner spurgt, om han har været i kontakt med Jacob Neestrup, inden han takkede ja til FCK-jobbet.

- Nej, det vil være lidt mærkeligt, vil jeg sige. Det vil være en mærkelig proces.

- Jeg kommer til at snakke med ham, men det vil være underlig timing at gøre, inden jeg blev ansat, lød det kort.

FCK-direktør fortalte i løbet af pressemødet, at Bo Svensson var den eneste, som har været i spil til at afløse Jacob Neestrup. 

- Han har været på listen over trænerkandidater i FCK i de seneste fem år, forklarede direktøren.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Svensson har ikke snakket med Neestrup: Vil være mærkeligt
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Så sent som i december, hvor Bold kunne beskrive, hvordan FC København var åbne for et salg af Neestrup i kølvandet på et skuffende efterår, mens en fyring ligeledes ansås som en mulig løsning, berettede B.T., at Bo Svensson var blevet kontaktet af den daværende sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen.

Jacob Neestrup blev dog i jobbet indtil i søndags - og nu er han blevet afløst af Bo Svensson.

I sin afskedsvideoen med FCK TV fortalte Jacob Neestrup - og inden Bo Svensson blev præsenteret - at han godt vidste, hvem der ville afløse ham.

- Nu kommer der en ny cheftræner, og jeg er så heldig, at jeg er den eneste FCK-fan, der ved, hvem det bliver.

- Jeg kan bare sige, at det bliver trygt og godt, og jeg ser frem til at se FC København få vendt skuden i den nærmeste fremtid og vinde en masse titler, sagde han.

Podcast Cover

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse

Hattrick | Afsnit 14

FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.

Læs mere
-12:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCK

7 - 0

SIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce