Onsdag aften endte den tidligere FC Nordsjælland-spiller Daniel Svensson som den helt store helt for Dortmund, der lige nu deltager i VM for klubhold.
Den 23-årige svensker scorede således kampens enlige mål, da den tyske storklub vandt 1-0 over sydkoreanske Ulsan HD og sikrede sig førstepladsen i Gruppe F.
Scoringen blev sat ind efter 35 minutters spil, da Svensson modtog kuglen fra Jobe Bellingham i feltet og sparkede den fladt ind i netmaskerne.
Dortmund er dermed klar til ottendedelsfinalerne, hvor man får selskab af brasilianske Fluminense, der sniger sig med videre fra gruppen efter 0-0 mod Mamelodi Sundowns.


Fluminense
Dortmund
Mamelodi Sundowns FC
Ulsan Hyundai
VM for klubhold




































