




Der er én, der svinger pisken i FC København, og han hedder Bo Svensson.
Løverne er fortsat uden en sportsdirektør, og det betyder, at cheftrænerens stemme er stor - rigtig stor.
Det var nemlig Bo Svensson, der i sidste ende afgjorde Mathias Zanka Jørgensens skæbne i FCK.
Det fortæller cheftræneren til Bold og resten af den skrevne presse efter 5-0-sejren over Randers FC, hvor blandt andre Zanka sagde farvel til tilskuerne i Parken.
- Det er en beslutning, der er truffet sammen med andre, men jeg lægger ikke skjul på, at det er mig, der i sidste ende har været den, der har taget den afgørende beslutning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den danske stopper blev akut og pludselig hentet til FCK under daværende cheftræner Jacob Neestrup, men har siden spillet samtlige minutter.
Alligevel har Bo Svensson vurderet, at det var det rette tidspunkt at sige farvel på.
- Hvem kunne have vidst, at han ville komme hjem og performe, som han har gjort? Det kunne man ikke. Hvem kan vide, hvordan kroppen reagerer, når man er 36 år og skal spille et år mere?
- Det handler om flere ting, som jeg har talt med Zanka om, og som jeg ikke behøver at uddybe for meget her, men det er gjort med al respekt over for mennesket og spilleren, men også for det FCK, vi skal have bygget i fremtiden.
- Det har ikke været let, men på bagkant af den her sæson, vi har haft, er tingene op til evaluering og overvejelse, og der skal træffes nogle beslutninger. Det gør jeg gerne.
En anden rolle
Bo Svensson ser dog meget gerne Zanka fortsætte i FC København i en anden rolle.
- Vi ved alle sammen, at det er en af de bedste - hvis ikke den bedste - forsvarsspiller, der har været i FCK's historie. Vi ved samtidig godt, hvilken type han er, og han har været fantastisk i den her omgang, efter han er kommet hjem.
- Det er en legende, og vi vil forsøge at få ham ind i klubben i en rolle. Andet ville være dumt.
Mathias Zanka Jørgensen afslører selv, at han var overrasket, da han for otte dage siden fik beskeden fra FC København om, at samarbejdet stopper til sommer.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC København
3F Superliga




































