Sviatchenko blev frataget store transfers: Følte at det var min tur

Erik Sviatchenko er blandt de spillere med flest kampe for FC Midtjylland. 325 kampe er det blevet til indtil videre. Men den 32-årige forsvarsgeneral har også haft tid til at opleve udlandet som fodboldspiller.

Det gjorde han første gang, da han tog til Celtic i 2016, og i foråret tog han hul på sit andet udlandseventyr, da han rykkede til Texas og Houston Dynamo FC. Og det skifte var noget, han og familien havde ventet på. 

- Jeg følte, at det var min tur nu. I seks sæsoner i træk havde jeg set alle mulige andre få deres eventyr på den succes, jeg havde været med til at skabe. Et eventyr, jeg ikke havde fået lov til at få ad flere omgange, siger han og fortsætter:

- Min hustru og jeg har fået taget de her skifter fra os. Alle gange har det været med positiv udgang. Det er endt okay hver gang. Det har ikke været sådan, at det så gik ned for mig karrieremæssigt. Jeg ville gerne have været til Trabzonspor (i 2020), jeg ville også gerne have været til Dinamo Zagreb og jeg ville også gerne have været til Brentford (begge i 2021). Det lykkedes så ikke, men jeg havde den trang der, for Celtic var to år, som var så komprimerede og så fantastiske, at jeg ikke fik nok af det der med at bo i udlandet og opleve en anden kultur.

Så at næste skridt i karrieren skulle være udlandet igen var der ikke nogen tvivl om, men at det lige blev USA og Houston lå ikke i kortene. I hvert fald ikke ret længe.

- Det møde, vi havde med Asher Mendelsohn, som er teknisk direktør, og var rejst til Danmark, varede et par timer. Og da Anne (Sviatchenko, red.) og jeg kørte hjem til Viborg, kiggede vi på hinanden og sagde: ‘Er vi ikke enige?’, ‘Ja, vi er enige. Vi gør det!’, og fem dage efter var jeg på vej til Dynamo.

'Ville gerne have skrevet det anderledes'
Familien Sviatchenko havde altså ikke tid til at lave det store forarbejde – heller ikke hvad det sportslige angik.

- Jeg har også bare været enormt heldig, for jeg lavede ikke meget due diligence på Houston Dynamo. Det var på fem dage, jeg skulle tage en beslutning. En skelsættende beslutning for min familie, mig og min karriere, og den blev ikke taget ved at dykke ned i, hvordan vi spiller, hvordan vi bygger op og hvordan vi forsvarer, hvordan er truppen, og hvordan den er sat sammen? Det vidste jeg slet ikke. Jeg er bare kommet ind, og her ni måneder efter er jeg bare så glad for, at jeg er i en trup som er mega harmonisk.

Men det blev dermed også en brat afsked med FC Midtjylland. En klub der for mange er synonym med Erik Sviatchenko. Og det skete på et tidspunkt, hvor klubben netop havde misset top seks for første gang.

- Hvis man kunne skrive de der manuskripter, som man selv gerne vil, så er det klart, at jeg var taget af sted fra Midtjylland på et andet tidspunkt.

- Jeg havde det svært på det tidspunkt. Jeg følte, at vi havde gjort det så godt i Europa med Albert Capellas. Jeg følte virkelig, at jeg spillede super godt, men i Superligaen formåede vi bare ikke at ramme det niveau, hvilket var underligt. Jeg kunne ikke forklare, hvad det var, der gjorde det.

Drømmen om at slutte i FC Midtjylland
FC Midtjylland kæmpede for at komme i top seks og led et mildest talt smerteligt 3-1-nederlag til Lyngby hjemme i Herning i det, der blev Sviatchenkos sidste kamp for klubben. I hvert fald i denne omgang.

- Jeg havde lidt problemer med baglåret, og Lodberg havde taget over til kampen mod Silkeborg. Vi sad over for hinanden, og han spørger mig: ‘Erik, hvor er du henne?’ Og der ved jeg godt, at der er en snak med Dynamos efter kampen, og de rigtig gerne vil have, at jeg ikke skal spille, men jeg vil også gerne spille min sidste kamp for Midtjylland, fortæller han.

- Skulle min sidste kamp være den, hvor vi spillede mod Lyngby, så ville det være ærgerligt. Men da jeg sagde det til ham, så sagde han: ‘Okay Erik, så skal du ikke spille.’ Jeg havde selvfølgelig håbet på at komme ind i den der vilde kamp, hvor vi spiller 3-3 i Silkeborg. Men på den anden side har jeg gjort så meget i så mange år for klubben, og måske var det bare tid til, at jeg skulle få den oplevelse og prøve noget nyt. Jeg følte, at det var det rigtige uden at være den perfekte timing, men det kan man bare ikke altid selv bestemme.

Så selvom han og familien nyder tiden i USA, hvor de får mange oplevelser, så fylder FC Midtjylland stadig meget i bevidstheden.

- Jeg glæder mig enormt meget til den dag, hvor jeg har spillet færdig her i USA og gerne vil hjem. Så håber og tror jeg på, at jeg stadig har den kvalitet, at jeg kan komme hjem og bidrage i Superligaen og i Midtjylland. Der må vi jo se, hvordan min forfatning er. For det er en drøm at få lov at spille i Midtjylland igen.