










Systemet omkring slutspil er en anelse anderledes i det amerikanske.
Natten til tirsdag spillede Erik Sviatchenko og Houston Dynamo ude med Seattle Sounders i den første ottendedelsfinale i MLS Cup, og her fik danskeren en uheldig rolle.
For selvom der venter returopgør om en uges tid, så skulle opgøret, der endte 0-0 finde en vinder i sidste ende.
I det amerikanske system er målscoren nemlig underordnet, da det handler om at komme først til to sejre.
Og derfor måtte Sviatchenko og holdkammeraterne ud i straffesparkskonkurrence allerede i første opgør, og det var altså her, at danskeren fejlede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Som den eneste brændte han fra de 11 meter, da han sendte bolden til venstre og forbi mål.
Da alle andre scorede vandt Seattle Sounders dermed første opgør, og Erik Sviatchenko og holdkammeraterne er dermed tvunget til sejr på hjemmebane i returkampen.
Lykkes de med det, venter en tredje kamp mellem de to klubber om at spille sig videre til kvartfinalerne.
Eller faktisk kaldes de semifinaler, da de faktiske semifinaler kaldes Conference Finals
De to vindere af disse mødes herefter i én stor finale om MLS-titlen til sidst.
Allerede fra næste stadie i playoff-systemet spilles opgørene over én kamp, hvor det bliver knald eller fald med forlænget spilletid og efterfølgende straffespark ved uafgjort.

Houston Dynamo
Seattle Sounders FC
Major League Soccer























