Skotland -Sviatchenko jubler over historisk bedrift
2016-11-28 17:26:04
Foto: Getty Images

Sviatchenko jubler over historisk bedrift

Erik Sviatchenko jubler over Celtic-sejren i den skotske Liga Cup-finale, som sikrede klubbens trofæ nummer 100.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Erik Sviatchenko var i weekenden med til at sikre Celtics trofæ nummer 100, da klubben vandt den skotske Liga Cup med 3-0 over Aberdeen, og danskeren jubler over den historiske præstation.

- Vi har nu sikret os et trofæ, som måske er det bedste at få, fordi det kan starte noget rigtig, rigtig godt, siger Sviatchenko ifølge Sky Sports og tilføjer:

- Det føles fantastisk. Jeg kan tydeligt huske, da jeg kom til Celtic og sagde, at jeg ønskede at blive husket, og jeg ønskede at være en del af noget større. At være en del af at vinde trofæ nummer 100 er stort.

- Der er stadig lang vej at gå for os som hold. Selvom vi dominerer, handler det stadig om at gøre fremskridt og udvikle sig til næste niveau, lyder det fra danskeren.

Sviatchenko har i alt spillet 21 kampe for Celtic i denne sæson.

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce