

Højt at flyve, dybt at falde.
Sådan lyder et gammelt ordsprog, som på mange måde indkapsler denne lørdag for Bournemouth.
Hjemme tog de imod Wolverhampton, og værterne havde inden opgøret blot tabt én af de seneste 13 Premier League-kampe.
Nu har de tabte to af de seneste 14 kampe i den bedste engelske række.
For Wolverhampton endte med at stjæle det hele, og det skyldtes i høj grad det røde kort, som Bournemouths forsvarsspiller Illia Zabarnyi blev præsenteret for efter en halv time.
Den røde billet blev givet for en decideret svinestreg begået på gæsternes Rayan Ait Nouri. (Se den øverst i videoen i artiklen her)
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter det røde kort blev ondt værre for Bournemouth.
Bolden havnede lidt tilfældigt for fødderne af gæsternes topscorer Matheus Cunha, der stensikkert sendte Wolves i front.
Wolves-topscoreren har nu scoret 13 mål i Premier League.
Og målet endte også med at være det eneste i kampen, hvorfor Wolverhampton vandt 1-0.
De tre point var og er vigtige for Wolverhampton. De betyder, at klubben nu har skrabet 22 point sammen, hvilket giver dem afstand ned til Ipswich, der ligger under stregen.
Bournemouth tabte omvendt vigtige point i toppen, hvor de stadig er nummer fem med 43 point.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Wolverhampton
Bournemouth
Premier League



























