Vitor Matos skal ingen steder.
Fredag oplyser Swansea på sin hjemmeside, at man har udstyret cheftræneren med en ny aftale, der løber frem til sommeren 2030.
Den tidligere kontrakt stod til at udløbe et år tidligere.
- Vitor har haft en stor positiv indflydelse, siden han blev ansat i november sidste år, og vi er meget begejstrede for den retning, han fører Swansea City i.
- Den nye aftale afspejler vores store tro på det arbejde, som Vitor og hans stab har leveret, siden de kom til klubben, og på det, vi mener, vi kan opnå sammen under hans ledelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Betydningen af stabilitet og en klar fælles vision - både på og uden for banen - kan ikke overvurderes.
- Derfor er vi meget glade for, at vi er blevet enige om at forlænge hans ophold i klubben på et spændende tidspunkt i Swansea Citys udvikling, siger direktør Tom Gorringe.
Tidligere har Vitor Matos været assistenttræner under Jürgen Klopp i Liverpool fra 2019 og frem til sommeren 2024, hvor Klopp stoppede i klubben.
Han har desuden været assistenttræner i Salzburg samt ungdomstræner i FC Porto.

Swansea
Championship



























