Swansea har sikret sig nye kreative kræfter til midtbanen.
Waliserne har nemlig hentet Eom Ji-sung fra Gwangju i hjemlandet, og han har skrevet under på en fireårig kontrakt i Championship-klubben.
Eom Ji-sung har i en alder af bare 22 år allerede spillet 108 K League-kampe, hvor han fra sin rolle som offensiv midtbanespiller har nettet 20 gange.
De fine præstationer gav ham i januar 2022 landsholdsdebut, da han fik 14 minutter mod Island.
I Swansea skal han spille med trøje nummer 10.
Swansea har de sidste sæsoner rodet rundt i midten af Championship, og sidste sæson blev den walisiske klub nummer 14 i ligaen.
Ikke siden 2018 har Swansea spillet i Premier League, da man rykkede ned efter syv sæsoner i træk i den bedste engelske række.

Swansea
Gwangju FC
Championship


























