Tilbage i januar kom franske Olivier Ntcham i fokus under mindre heldige omstændigheder, da han skiftede på en lejeaftale fra Celtic til Olympique Marseille.
Dengang havde Marseille André Villas-Boas som træner, men efter transferen af Ntcham sagde Villas-Boas op, da han læste om handlen i medierne og ellers havde sagt til bestyrelsen, at han ikke var interesseret i den 25-årige spiller.
En turbulent start i Marseille, hvor det da heller ikke blev til mere end fire ligaoptrædener for franskmanden.
Nu er der til gengæld godt nyt for den franske midtbanemand, der på Swanseas hjemmeside er blevet offentliggjort som ny mand i klubben.
Her har han underskrevet en kontrakt med waliserne frem til sommeren 2024, efter at han tidligere på sommeren ikke fik sin kontrakt med skotske Celtic forlænget yderligere.
Ntcham er uddannet på Manchester Citys akademi og har i sin seniorkarriere været forbi Genoa og Celtic.
I Celtic var han i fire sæsoner og vandt tre skotske mesterskaber med klubben som mere eller mindre fast bestanddel af holdet.

Swansea
Championship
































