AGF skal tirsdag aften forsøge at kvalificere sig til playoff-runden i Champions League. Det sker, hvis holdet ikke taber til de aserbajdsjanske mestre.
Men det bliver også et hurtigt farvel til Aserbajdsjan og Baku, når kampen er overstået for AGF-spillerne.
For AGF flyver direkte hjem til Århus efter opgøret.
Som Bold forstår det, venter der en flyvetur på op imod syv timer, dog med en mellemlanding, så den chartrede maskine kan blive tanket op undervejs.
AGF-truppen ventes først at lande i Danmark ved syv-otte tiden onsdag morgen.
Artiklen fortsætter efter billedet

AGF-spillerne skal i kamp allerede fredag aften, når modstanderen er Viborg på udebane.
Først skal opgaven løses i Baku, hvor AGF kvalificerer sig til playoff-runden i Champions League, hvis de ikke taber kampen mod Sabah.
Kampen kan ses på TV 3+ med kampstart kl. 18.00.
AGF får støtte fra 175 fans, der har taget den lange tur og rejst med til Baku.
Læs mere om de økonomiske udsigter for AGF i de europæiske turneringer lige her

AGF
CL-kval







































