Dominik Szoboszlai flirter fortsat med en kontraktforlængelse i Liverpool FC.
I løbet af januar har midtbanespilleren bekræftet over for engelske medier – herunder The Athletic – at han er i dialog med klubben om en ny kontrakt.
I et nyt interview med det ovennævnte medie fortæller midtbanespilleren om udviklingen i hans kontraktsituation – eller manglen på samme.
- Ingenting endnu, for at være ærlig [om en kontraktforlængelse]. Fra nu af… er det ikke i mine hænder. Sådan fungerer det. Der er ingen udvikling, men hvis det rigtige tilbud kommer, så må vi se, fortæller Liverpool-spilleren til The Athletic.
Den ungarske stjerne har været en af Liverpools mest stabile spillere i en sæson, hvor Arne Slots tropper har døjet med resultaterne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Szoboszlai har i Premier League spillet 23 ud af 24 kampe og har optrådt på nærmest samtlige midtbanepladser samt på højrebacken.
- Lad os se, hvad der sker – forhåbentlig bliver alle glade til sidst.
- Selvfølgelig [vil jeg gerne blive]. Jeg kan lide byen, jeg kan lide klubben, jeg kan lide at spille med de her gutter, jeg elsker Anfield, jeg elsker fansene – lad os se, hvad fremtiden bringer. Det er ikke op til mig. Jeg ville elske at [blive]. Vi må se.
Han har kontrakt til sommeren 2028.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
Liverpool
Premier League

























