- Han er en af verdens bedste spillere lige nu.
Sådan lød de rosende vendinger fra Mohamed Salah, da han i weekenden skulle sætte ord på Dominik Szoboszlai.
Den ungarske midtbanestjerne har i denne sæson formået at få netmaskerne til at blafre ti gange, mens det er blevet til syv oplæg.
På samme tid er han ved at udvikle sig en til af lederne på Liverpool-mandskabet, vurderer Virgil van Dijk.
Den nuværende kaptajn føler sig sågar overbevist om, at Szoboszlai en dag kan overtage bindet i den engelske storklub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er op til manageren, men ja. Han har selvfølgelig været rigtig god. Jeg synes også, at han stadig kan tage det næste skridt som leder på holdet.
- Det starter med at gå forrest med sit eksempel, og det har han gjort indtil videre i denne sæson.
- Men der er stadig områder, hvor han kan udvikle sig, og det er positivt. Forhåbentlig bliver han meget vigtig for Liverpool i mange år fremover, siger Van Dijk til ESPN.
Dominik Szoboszlai står i alt noteret for 129 optrædener i Liverpool-trøjen.
Han har kontrakt med Premier League-klubben frem til sommeren 2028.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Liverpool
Premier League

























