2022-04-30 20:40:43

Tadic- og Klaassen-perler bag vigtig Ajax-sejr

Dusan Tadic og Davy Klaassen scorede på opsigtsvækkende vis lørdag i en pligtsejr på 3-0 over Zwolle, hvilket bringer Ajax yderst tæt på mesterskabet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 31. runde

FT

AJA

3 - 0

ZWO

30'
10
Dusan Tadic
Mål
51'
20
Davy Klaassen
Mål
80'
30
Davy Klaassen
Mål

Ajax med Mohamed Daramy på bænken hele kampen skulle lørdag eftermiddag udbygge forspringet i toppen af Æresdivisionen, da nedrykningstruede Zwolle kom på besøg i Amsterdam.

Gæsterne kunne med en sejr komme over stregen i tabellen, mens Ajax kunne bringe sig syv point foran PSV Eindhoven, inden deres kamp mod Willem II søndag.

Det startede lidt ujævnt for hjemmeholdet, der ikke lykkedes med at skabe de store chancer i kampens begyndelse, hvor Zwolle faktisk blev farligst.

Efter en halv time blev det dog alligevel til en føring til hjemmeholdet. Anfører Dusan Tadic modtog en lang aflevering oppe i angrebet, og da han ikke blev presset og bolden hoppede tillokkende, svang han venstreskøjten og halvflugtede bolden i mål.

En smuk kasse der fik de værste nerver på Amsterdam Arena til at forsvinde.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Tadic- og Klaassen-perler bag vigtig Ajax-sejr
Foto: Maurice Van Steen/AFP/Ritzau Scanpix

Kort inde i anden halvleg blev nerverne så dulmet for resten af kampen, da en velspillende Davy Klaassen gjorde det til 2-0 på en ripost, hvor målet var helt tomt. En let scoring for hollænderen der senere også viste, at han ligeledes kan score de mere svære af slagsen.

Med ti minutter tilbage af kampen fik Klaassen for meget tid på kanten af feltet i venstre side, så derfor besluttede han sig for at prøve lykken med en skruet afslutning, der endte helt oppe i den modsatte krog på fornemmeste vis til slutresultatet 3-0.

Sejren sender de forsvarende mestre fra Ajax syv point i front med tre kampe tilbage i sæsonen, hvorfor de nu altså er snublende tæt på at gentage triumfen fra i fjor.

Anderledes dystert ser det ud for Zwolle, der har samme antal kampe til at spille sig væk fra nedrykning, hvilket de har to point op til.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 31. runde

FT

AJA

3 - 0

ZWO

30'
10
Dusan Tadic
Mål
51'
20
Davy Klaassen
Mål
80'
30
Davy Klaassen
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce