Bundesliga -Tæt på aftale: Hjulmand klar til Leverkusen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2025-09-08 11:57:22
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tæt på aftale: Hjulmand klar til Leverkusen

I løbet af ganske kort tid ventes Kasper Hjulmand at underskrive en flerårig aftale med Bayer Leverkusen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

LEV

3 - 1

FRA

Kasper Hjulmand er meget tæt på at kalde sig Bayer Leverkusen-træner, erfarer Bold.

Det er kun de sidste detaljer, der mangler at falde på plads, før en aftale kan offentliggøres.

Der bliver tale om en flerårig aftale. Formentlig af tre eller fire års varighed.

Bayer Leverkusen har været på jagt efter en ny cheftræner, siden Erik ten Hag fik sparket efter blot tre kampe i spidsen for klubben.

Kærligheden er faldet på den tidligere danske landstræner, der også er lun på udfordringen i en af Tysklands største klubber.

Som Bold forstår det, har der været kontakt mellem Kasper Hjulmand-lejren og Bayer Leverkusen, siden Erik ten Hag blev fyret.

Kasper Hjulmand har været en topkandidat på de kanter til at samle Bayer Leverkusen igen efter det kaos, som Erik ten Hag nåede at efterlade sig på blot to måneder.

Kasper Hjulmand har stået uden job, siden han i juli sidste år kastede håndklædet og stoppede som dansk landstræner efter EM-slutrunden.

Siden har der været flere muligheder for at blive træner. I januar afviste han tilbuddet fra det belgiske fodboldforbund om at blive landstræner.

Nu kan Kasper Hjulmand ikke sige nej til udfordringen i Bayer Leverkusen, som regnes for en af Bundesligaens største klubber.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix.

Sidste år vandt klubben det første mesterskab med Xabi Alonso som cheftræner. Han rejste i sommer til Real Madrid.

Nu bliver det Kasper Hjulmands opgave at samle familieklubben Bayer Leverkusen igen.

Kasper Hjulmand kan debutere som cheftræner i Leverkusen allerede fredag, når modstanderen er Frankfurt.

Siden venter en spektakulær opgave i Champions League ugen efter, når FC København er modstanderen i Parken 18. september.

Bold har forgæves forsøgt at træffe Kasper Hjulmand og hans rådgiver Allan Bak for en kommentar. 

Podcast Cover

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM

Hattrick | Afsnit 81

En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark. 

Læs mere
-19:22

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

LEV

3 - 1

FRA

Annonce

32 kommentarer

Se kommentarer
Annonce