2026-08-06 12:18:00

Tættere på drømmeland: AGF er advaret

 - Vi skal bare have uafgjort for at komme videre, det handler om vi skal finde kræfterne igen, forklarer Jakob Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Randers
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

tirsdag 11. aug

SAB

vs

AGF

Sabah FC er internationalt en novice, fordi klubben kun er otte år gammel, men det er et hold, der sagtens kan gøre ondt på AGF i returkampen på tirsdag i Baku.

For AGF blev advaret i flere situationer i det første opgør onsdag i Randers, hvor det aserbajdsjanske mandskab specielt i omstillingsfasen var farlige.

- Vi gjorde det ikke lettere for os selv, når vi sparkede vores hjørnespark direkte ind i hænderne på deres målmand, forklarer Jakob Poulsen, der fik set, at Sabah FC hurtigt havde mange folk med i omstillingerne.

- Vi vidste, at Sabah har mange gode spillere specielt på den sidste tredjedel af banen. Og så er det et hold, der har mange med i feltet.

- Vi skal hæfte os ved sejren, fordi uafgjort nu er nok for at komme videre, siger Jakob Poulsen.

Han fik set, at AGF-mandskabet led og sled i sidste halvdel af opgøret. For efter James Bogere havde scoret til 2-0, faldt korthuset sammen for hjemmeholdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Tættere på drømmeland: AGF er advaret
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kræfterne slap op og AGF var reelt heldige med at vinde opgøret.

Sabah fik udlignet, men scoringen blev underkendt for offside. Heldet var også med AGF, da bolden på en afslutning ramte undersiden af overliggeren og sprang i spil igen.

- Jeg hæfter mig ved første halvdel af anden halvleg, hvor vi var i kontrol.

- Men efter 2-0 scoringen mistede vi kontrollen, vi havde tunge ben og ikke kræfter til at holde fast i bolden.

- På den måde var det tungt at se på de sidste 20 minutter, forklarer Jakob Poulsen, der efter onsdagens sejr har seks dage til at forberede spillerne på udfordringen i Baku på tirsdag.

Selv om kamptidspunktet er kl. 20.00 lokal tid, venter der en stor opgave i varmen i Aserbajdsjan.

258871
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF kan kigge på statistikken og håbe, at den holder for Sabahs vedkommende.

For de tre tidligere år er klubben røget ud i tredje kvalifikationsrunde i Europa.

Hvis AGF klarer forhindringen i Baku, løser klubben mindst billet til Europa League ligaspillet, hvor der venter i omegnen af 100 mio. kr. i indtægter.

Det kan også ende med Champions League, hvor enten Røde Stjerne eller Hapoel Beer Sheva venter i play-off runden.

Omvendt ser det meget svært ud i tilfælde af et nederlag i Baku. For her venter enten Benfica eller Hearts i jagten på en billet til Europa League.

Uanset hvad der sker, er AGF sikret Conference League, hvor man kan forvente en indtægt i niveauet 40-45 mio. kr. 

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

tirsdag 11. aug

SAB

vs

AGF

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce