Paris Saint Germain har denne sommer fået tilgang af Gianluigi Buffon, og da klubben i forvejen råder over Kevin Trapp og Alphonse Areola, er målmandspositionen i storklubben godt dækket ind i øjeblikket.
Derfor er den 22-årige målmand Rémy Descamps netop skiftet til Ligue 2-klubben Clermont Foot på en lejeaftale, der gælder indtil næste sommer.
Den unge franskmand har i samme omgang forlænget sin kontrakt med PSG til 2021, men i første omgang skal han altså samle erfaring andetsteds. Lejeaftalen indeholder ikke nogen købsoption.
Rémy Descamps, der kommer fra PSG's eget akademi, spillede i sidste sæson på udleje i Tours, hvor han nåede 19 Ligue 2-kampe.



PSG
Clermont Foot
Ligue 2





























