International -Talenttid: Topscoreren fortsætter - 17-årig med mål i 2. division
Foto: FC Helsingør
2025-08-18 19:40:00
Foto: FC Helsingør

Talenttid: Topscoreren fortsætter - 17-årig med mål i 2. division

Sidste sæsons topscorer i U19 divisionen Adam Kleis-Kristoffersen scorede to mål for Viborg FF i premieren på den nye sæson, mens Emil Morgan Larsen kom på tavlen for FC Helsingør i CampoBet 2. division. Få talent-overblikket her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

U19 Ligaen - 2. runde

FT

FCK

3 - 1

ACH

Bold vil i et nyt segment give et indblik i, hvad der rører sig blandt landets lovende talenter i U19-rækkerne og de danske divisioner.

I weekenden blev sæsonen i henholdsvis den danske U19 liga- og division indledt i Danmark.

I begge rækker var der flere præstationer, der sprang i øjnene, men Bold har valgt at fremhæve følgende:

Stortalent sikrede Horsens sejren
17-årige Oscar Mandrup noterede sig for to scoringer i AC Horsens sejr i U19 ligaen ude mod AGF. Oscar Mandrup sikrede de tre point, da han i overtiden scorede på et straffespark.

Oscar Mandrup var sammen med sin tvillingebror Anton Mandrup i 2024 til prøvetræning i tyske Wolfsburg, det oplyste AC Horsens dengang. Begge brødre er dog fortsat at finde i AC Horsens, hvilket Oscar Mandrup understregede med sine to scoringer mod AGF i premiererunden af U19 Ligaen.

Oscar Mandrup har spillet syv U17-landskampe for Danmark og scoret tre mål, så han er en spiller, der er værd at holde et øje med i fremtiden.

Anton Mandrup tv., Oscar Mandrup th. Foto: AC Horsens

Lasse Legolas Embring Andersen viste sig også godt frem for sin klub OB. Han og OB lagde fra land i U19 ligaen, da de besejrede Sønderjyske med 4-2. Lasse Legolas Embring Andersen stod for to af fynboernes scoringer i kampen, der var medvirkende til, at OB topper U19 ligaen efter første spillerunde.

De forsvarende vindere i U19 ligaen FC Midtjylland lagde fra land med en 2-1-sejr ude mod Esbjerg, mens Brøndby besejrede Lyngby 2-0 hjemme. 

Vejle Boldklub og FC København delte, da de fredag spillede 2-2, men FC Københavns U19-mandskab noterede sig for et ekstra point, da de vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence, der medfølger ved uafgjorte kampe i U19 ligaen.

Her er overblikket over rundens resultater:

Vejle 2-2 FC København
Randers Freja 0-2 Silkeborg
Esbjerg 1-2 FC Midtjylland
Brøndby 2-0 Lyngby
OB 4-2 Sønderjyske
AGF 1-2 AC Horsens
FC Nordsjælland 1-0 AaB

Topscoreren fra sidste sæson fortsætter
I U19 divisionen, der er landets næstbedste række i U19-regi, holdt topscoreren fra den seneste sæson sig ikke tilbage i første runde af denne sæson. Viborg-spilleren Adam Kleis-Kristoffersen noterede sig i den seneste sæson for 21 scoringer i U19 divisionen, og i weekenden lignede han en mand, der havde tænkt sig at gentage den succes. 

Kleis-Kristoffersen og Viborg FF lagde fra land med en 7-1-sejr, da de hjemme havde besøg af HIK. Kleis-Kristoffersen stod for to af scoringerne, mens hans holdkammerat Arthur Madsbøl også scorede to gange. 

De to Viborg-spillere er derfor nummer et og to på topscorerlisten i U19 divisionen efter første runde. 

Adam Kleis-Kristoffersen er værd at holde øje med i fremtiden, den unge angriber var i løbet sommeren med i flere af træningskampene for Viborgs førstehold. Måske et gennembrud på klubbens 3F Superliga-hold venter i løbet af sæsonen.

Foto: Viborg FF

Talentspot i divisionerne
Der er også talenter i Danmark, der viser prøver på deres kvaliteter i landets seniordivisioner.

I FC Helsingør render 17-årige Emil Morgan Larsen rundt og spiller for klubben i CampoBet 2. division. 

I fredags scorede han sit første mål i sæsonen i 2 division, da han gjorde det til 1-0 i FC Helsingørs 1-2-nederlag hjemme mod HIK. 

Trods en alder på 17 år har Emil Morgan Larsen allerede noteret sig for 16 kampe i 2. division for Helsingør på tværs af indeværende og seneste sæson.

Ifølge Bolds kilder skulle der tidligere have været interesse fra Norge og en række unavngivne Superliga-klubber for Helsingør-talentet.  

Artiklen fortsætter efter indholdet

U19 Ligaen - 2. runde

FT

FCK

3 - 1

ACH

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce