Eliteserien -Tengstedt om flyvende Rosenborg-start: Jeg er lidt overrasket
Foto: Ole Martin Wold/NTB/Ritzau Scanpix
2022-11-05 09:46:01
Foto: Ole Martin Wold/NTB/Ritzau Scanpix

Tengstedt om flyvende Rosenborg-start: Jeg er lidt overrasket

Casper Tengstedt er ifølge eget udsagn lidt overrasket over sin mageløse start i Rosenborg, som han også takker sine holdkammerater for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 29. runde

FT

JER

2 - 4

RBK

12 mål og syv assists i 11 kampe.

Det er hvad danske Casper Tengstedt kan prale af efter sin første tid i Eliteserien, hvor den 22-årige spids er blevet en regulær nøglespiller for Rosenborg.

Overfor norsk Discovery+ satte danskeren et par ord på den flyvende start i Trondheim.

- Jeg er lidt overrasket. Jeg har ikke set så meget norsk fodbold, før jeg kom herop, så jeg er overrasket over, at det er blevet til så mange målpoint.

- Men jeg håbede selvfølgelig, at jeg kunne bidrage fra starten af, og jeg har troet på mig selv og de kvaliteter, jeg havde.

Til spørgsmålet om hvorfor den tidligere Horsens-angribers start har været så flyvende lød det.

- Det er selvfølgelig svært at svare på. Jeg har følt mig vældigt godt tilpas på holdet og følt, at jeg er blevet taget godt imod, da jeg kom.

- Og så har de selvfølgelig været gode til at sætte mig op i nogle situationer, hvor jeg har kunnet score mål.

Casper Tengstedt og Rosenborg spiller søndag mod FK Jerv, hvor de jagter en sejr i håbet om at stjæle andenpladsen fra Bodø/Glimt.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 29. runde

FT

JER

2 - 4

RBK

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce