1. Division -TFC-slovak i kovending: Forlænger alligevel
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
2017-12-19 15:05:34
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

TFC-slovak i kovending: Forlænger alligevel

Thisted FC har forlænget samarbejdet med den slovakiske midtstopper Matej Podstavek, som ellers havde udtalt, at han ville væk, så han kunne komme til at spille fuldtidsfodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Matej Podstavek havde egentlig besluttet sig for, at han ikke længere ville spille i Thisted FC. Nu har den slovakiske forsvarsspiller dog droppet den idé og har i stedet forlænget frem til sommer.

- Egentlig gik jeg efter en fuldtidsaftale, men da min agent forleden ringede og fortalte om, at Thisted FC fortsat var interesseret, skulle jeg kun bruge et par minutter for at bestemme mig, siger Matej Podstavek i en pressemeddelelse.

- Thisted FC består af en flok krigere med hår på brystet, og jeg var allerede begyndt at savne gutterne og kammeratskabet i klubben. Der er ingen garantier i fodbold, men jeg har gode chancer for at få en masse spilletid i en tæt og spændende 1. division, hvor jeg kommer til at spille overfor nogle rigtig dygtige modstandere. 

- Som sagt er det min ambition på et tidspunkt igen at spille fuldtidsfodbold, men når det er sagt, ved jeg, der er en masse spændende ting i støbeskeen i Thisted FC, så jeg vil slet ikke afvise en forlængelse kan komme på tale. 

- Men det og alt andet må komme i anden række – det eneste, der tæller, når sæsonen går i gang, er at præstere så godt både individuelt og som hold, at vi helt frem til sæsonafslutningen i maj spiller med i toppen af NordicBet Ligaen, siger Podstavek.

Matej Podstavek har tidligere tørnet ud for FC Fredericia. I efteråret har han været fast mand i Thisted FC.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce