Super League -Thelander: Stramaccioni giver et kæmpe boost
2016-01-21 12:36:01
Foto: Getty Images

Thelander: Stramaccioni giver et kæmpe boost

Andrea Stramaccioni greb i november tøjlerne i Panathinaikos, og den tidligere Inter-træner har givet holdet et kæmpe boost, siger Rasmus Thelander.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Panathianikos med Rasmus Thelander i truppen jagter en topplacering i den græske liga, og i de bestræbelser skiftede man træner i november. Ud røg Yannis Anastasiou, og han blev afløst af Andrea Stramaccioni.

Den tidligere Inter-træner har givet holdet et stort løft, fortæller Thelander.

- Han har givet holdet et kæmpe boost, synes jeg. Det ser meget lovende ud nu, siger Thelander til bold.dk og fortsætter:

- Vi har altid haft et stort potentiale i truppen, men det blev ikke rigtig forløst, med al respekt for den gamle træner. Det føler jeg, at man begynder at kunne se tegninger til nu.

Stramaccioni er kommet ind med klassiske italienske dyder, hvilket først og fremmest vil sige et stort fokus på det taktiske.

- Han er jo italiener, så vores træning er mere taktisk præget. Hvilket også er nødvendigt efter min mening. Vi spiller mere som et hold, og tingene sker mere i automatismer nu. Det har gavnet, men det har også været nødvendigt.

Spillestilen er dog ikke defensiv, som italiensk fodbold har ry for. Stramaccioni spiller typisk 4-3-3 og vil frem over stepperne.

- Jeg nyder at spille på den måde, vi spiller på. Vi har bolden meget og presser modstanderne højt, siger Rasmus Thelander.

24-årige Rasmus Thelander har spillet fuld tid i fire af Panathinaikos’ seneste fem kampe. Han sad over i en pokalkamp mod Giannina.

kristian@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce