
Seks nederlag i streg i Superligaen er realiteten for AaB, der stadig leder efter vigtige point i kampen for at komme væk fra nedrykningspladserne.
Det lykkedes heller ikke at få point søndag i Parken - selvom chancerne var der for aalborgenserne.
AaB's Rasmus Thelander var også en smule skuffet over ikke at få point med hjem, da han talte med Discovery+ efter kampen.
- Jeg hader at tabe fodboldkampe.
- Jeg er skuffet lige nu, men jeg må også sige at det er fortjent.
- Det er en fin præstation. Holdet arbejde stenhårdt, og på det kan vi bygge videre, men vi ville gerne have haft et point med herfra, sagde den 31årige midterforsvar til Discovery+.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thelander var dog stadig optimistisk frem mod de sidste grundspilskampe og det forestående nedrykningsspil, og han tror fuldt og fat på, at AaB kan overleve.
- Vi mangler at sætte mere spil sammen på den sidste tredjedel, men jeg er så sikker på at det nok skal komme.
- Lige nu er jeg skuffet over ikke at få et point med herfra, men der er kæmpe tro på at vi nok skal klare det her. Det kan jeg love dig.
- Vi har et sindssygt stærkt hold, og vi arbejder sammen. Med de spiller, vi har på det her hold, så skal vi nok få nok point.
AaB møder FC Midtjylland, OB og Randers inden ligaen deles i to i slutningen af marts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
AaB
3F Superliga


































